nyhed
16 feb. 2024

Stærk start på DM Inde

Allerede på første dagen af DM Inde leverede NXT Level Running på højt niveau. På 1500m var det lige ved og næsten for Jeppe Risvig, der efter en intens og tæt slutspurt måtte tage sig til takke med sølvmedaljen efter klubkammerat i AGF Kristian Uldbjerg Hansen.

Fra start lagde Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletic Club sig i front og forsøgte med et hårdt tempo at knække modstanden. Halvvejs i løbet begyndte det projekt at se vanskeligt ud, og både Kristian Uldbjerg Hansen og Jeppe Risvig havde ingen problemer med at følge tempo.

Med 250m igen satte Kristian Uldbjerg Hansen ind med en tempoøgning, der hurtigt splittede feltet. Jeppe Risvig fulgte med helt til målstregen og forsøgte på opløbssiden at række ud efter guldet. 15 hundrededele skilte på målstregen og Jeppe Risvig måtte "nøjes" med et yderst fortjent sølvmedalje.

Medaljen er et sikkert bevis på at vintertræningen har fungeret for NXT Level Running, der på anden dagen af DM inden har hele teamet til start på 3000m.

Plac. Navn Klub Tid
1. Kristian Uldbjerg Hansen AGF Atletik 3:44.06
2. Jeppe Risvig AGF Atletik / NXT Level Running 3:44.21
3. Andreas Holst Lindgreen Sparta Atletik 3:46.73
relateret indhold:

seneste nyheder